Klubmesterskab 2007 - Nejst fik to nye klubmestre

To nye klubmestre i svømmeklubben Nejst stråler om kap. Til venstre ses Nanna Hedager-Schelde, og til højre er det Jens Thomsen.

HIRTSHALS: Svømmeklubben Nejst har netop afholdt det årlige klubmesterskab i Hirtshals Idrætscenter. Knap 100 svømmere dystede både individuelt og som hold i forskellige svømmediscipliner og -lege.

For de yngste svømmere gjaldt det nu mest om at det skulle være sjovt, mens det for de lidt ældre svømmere også handlede om titlen som ny klubmester.

Ud over de mange spændende konkurrencer, fik publikum og svømmere sig også en lille overraskelse og et godt grin, da to tømrere pludselig kom forbi for at forlænge vipperne. De længste distancer blev allerede afviklet i ugerne op til klubmesterskabet, mens de korteste og mest publikumsvenlige heat blev gemt til sidst for at bevare spændingen.

Og der var stor entusiasme at spore blandt de helt små svømmere. Det hændte at flere helt glemte at stoppe og derfor fortsatte til taktfaste klapsalver, ja, en svømmer fuldførte sågar den dobbelte distance, før han blev stoppet.

Der var også stor jubel blandt børnene, når trænerne skulle kæmpe indbyrdes om placeringerne og ikke mindst håneretten.

Efter uddelingen af præmier for holddisciplinerne, de individuelle og årgangsopdelte præmier, kunne man endelig kåre årets klubmestre, som i år blev Nanna Hedager-Schelde og Jens Thomsen.

Øvrige resultater fra stævnet:

Gruppe 1 piger - årgang 1993 eller ældre

1. Nanna Hedager-Schelde.

2. Malene Busch.

3. Anja Thirup Møller.

Gruppe 1 drenge - årgang 1993 eller ældre

1. Jens Thomsen.

2. Mads Christiansen.

3. Olâvur Nolsø.

Gruppe 2 piger - årgang 1994 eller yngre

1. Malene Thirup Møller.

2. Pernille Andersen.

3. Kristina Ipsen.

Gruppe 2 drenge - årgang 1994 eller yngre

1. Andreas Smed Lauritsen. 2. Rasmus Lund.

3. Jesper Jensen.

Svømmeskolehold:

1. Sille Stupkjær Larsen, Sacha Pedersen, Freya K. Nielsen, Oliver Zilke.

2. Alberte K. Nielsen, Anna Rams, Mikkel Vandsted, Melanie Clausen.

3. Caroline K. Nielsen, Mads Vie Andersen, Emma Topholt Holm Sørensen, Oliver Ledet.
Svømmeklubben Nejst | Halvejen 4 | 9850 Hirtshals | Tlf.: 40 92 47 15